Udfør en konfliktanalyse
Formål
Sektion kaldt “Formål”Brug Konfliktanalyse til at søge i en foruddefineret samling af lag med en geometri. Resultatet opdeler lag i fund, ingen fund og fejl, og kan samles i en rapport - det er et screeningsresultat, ikke en faglig eller juridisk vurdering.
Sådan gør du
Sektion kaldt “Sådan gør du”-
Åbn Konfliktanalyse i sidemenuen, og vælg konfliktanalysen (springes over, hvis der kun er én i konteksten).

-
Byg søgegeometrien i feltet Søgegeometri: tegn med Polygon/Frihånd under Tegn, eller genbrug et objekt med Jordstykker/Lag under Lagsøgning. Tilføj evt. en buffer: brug pilen ved Ændr til at angive radius/enhed, og klik Udvid/Formindsk. Klik Søg.

-
Gennemgå Lag med resultater/uden resultater/med fejl, og brug Vis i kort til at kontrollere placeringen.

-
Klik Opret rapport for at dokumentere resultatet.
Tip: Lagsøgning lader dig bruge et jordstykke eller en vilkårlig synlig lag-feature som søgegeometri, i stedet for at tegne den selv.
Tip: Mangler der et værktøj i geometrieditoren, skift til den fulde version med ikonet øverst (“Skift til det fulde geometriværktøj, med alle redskaber”) - og tilbage igen med samme ikon.
Tip: Et lag under Lag med fejl er ikke dokumentation for, at der ingen konflikt er - vurdér det særskilt.
Tip: Viser et lag Laget har ikke tilknyttet en WFS, eller fejler søgningen helt, er det en opsætnings- eller servicefejl, ikke noget du selv kan rette - kontakt administratoren eller driften i stedet for at gentage forsøget.
Tip: Mangler en forventet konfliktanalyse på listen, kan den enten være skjult i kortet eller ikke delt med din gruppe - to forskellige ting, så tjek begge med administratoren.